Velkommen til Holstebro Taekwondo Klub
Alle kan dyrke Taekwondo uanset alder, køn og forudsætninger
Du kommer i god form, både fysisk og mentalt
Du bliver hurtig og smidig
Du får styrket din selvtillid og selvdisciplin
og ikke mindst får du en masse nye venner og mange spændende oplevelser
TKD har så mange elementer og discipliner -
Grundteknik - Kamp - Teknik - Selvforsvar - Motion
- at du helt sikkert finder noget der passer til dig
Det kan være du syntes at alderen trykker, hold dig ikke tilbage af den grund.
Taekwondo er også god motion for hele kroppen. -Prøv det-
Holstebro Taekwondo Klub har medlemmer i alderen fra 5 til 70 år.
Kontakt: Klik her
Nyheder & Information
Combat Club
Combat Club er holdet hvor vi hver mandag (kl. 19.30 - 21.00) træner med kontakt.
Sparring giver os mulighed for at teste vores teknikker med modstand.
Vi arbejder med forskellige temaer hver gang, eksempelvis konkurrence kamp, boksning, brydning, gulvkamp, thaiboksning og Taekwondo.
Niveauet tilpasses til den enkelte og alle kan være med.
Det er muligt kun at træne på Combat Club holdes, så skal du blot meldes ind som motionist.
Sandkasseholdet
Sandkasseholdet er hvor vi leger Taekwondo ind i vores yngste medlemmer i alderen 5 til ca. 9 år. Der er fokus på at lære Taekwondo grundbevægelse gennem leg. Det skal være både sjovt og udviklende. Der bliver trænet motorik, god kropsholdning og det meste af klubbens udstyr inddrages i træningen.
Sandkasseholdet går til Mongraduering ca. tre gange om året, så der også er bæltefarver at stræbe efter.
Holdet træner hver onsdag kl. 17.00 - 18.00.
Juniorholdet
Juniorholdet er hvor rejsen mod det sorte bælte starter for mange.
Her øver vi alt fra spark, slag og taegueks, til selvforsvar og faldteknik.
Der bliver opbygget styrke, kondition, og en masse god motorik. Juniorholdet går til bælteprøver cirka 3 gange om året, og det er med til at styrke elevernes koncentrationsevne og selvtillid. Juniorholdet er fra 10-15 år og holdet træner 2 gange om ugen, mandag og onsdag kl. 18.00 - 19.30.
Der er både begyndere og øvede på holdet.
Seniorholdet
På seniorholdet træner vi hver onsdag, kl. 19.30 - 21.00 (og mandag)
Her træner klubbens sortbælter sammen med begyndere og øvede og vi hjælper og lærer af hinanden.
Der er fokus på at kunne bruge Taekwondo til selvforsvar og på at have det sjovt, mens vi har sved på panden. Seniorholdet går til bælteprøver ca. 3 gange om året.
Seniorholdet er for elever fra 15 år og op.
Seniorholdet kombineres ofte med mandagsholdet og/eller Combat Club så man kan få flere træninger i løbet af ugen.
Familieholdet (mandagsholdet)
Hver mandag (kl. 18.00 - 19.30) er der mulighed for at træne sammen med sit barn. Familieholdet er gratis for forældre der har børn i klubben og vi træner sammen med senior- og juniorholdet. Der er mulighed for at have det sjovt sammen med sit barn, få fælles oplevelser og får sved på panden.
Nordea Fonden
Det er med stor glæde at vi kan meddele at Nordea Fonden har støttet klubben med 22.452 kr.
Midlerne skal bruges til Instruktør kurser, indkøb af udstyr og fremstilling af plakater.
Klubben siger mange tak til Nordea Fonden.
Klubtøj med Logo og Klubnavn.
Klubben har indgået en aftale med Sortberg Hansen om klubtøj.
Første gang du handler skal du oprettes som bruger.
For oprettelse skal du skrive til:
js@sortberghansen.dk
Du skal oplyse det er Holstebro Taekwondo Klub.
Din mail og dit ønskede password.
Du får så en mail med adgang til at kunne handle klubtøj hos Sortberg & Hansen
Derefter kan du handle på shoppen og købe en masse fedt tøj.
Du kan handle via dette link:
Log ind med din e-mail og tilsendte password.
Klik på "Sport & Fritid" og du vil se det udvalg der kan købes med klubbens navn og logo på.
Bemærk:
Denne webshop drives af Sortberg & Hansen og alle henvendelser ang. køb skal rettes til Sortberg & Hansen.
De ligger på Struer Landevej 6, så det nemmeste er at afhente varene hos dem.
Køb af Taekwondo udstyr, Do Bog, bælter og lign. sker stadig gennem klubbens shop her på siden.
World Combat Association
Klubben har meldt sig ind i World Combat Association, hvor klubbens instruktører får mulighed for at deltage i kurser og seminarer. Dette vil styrke vores kompetancer indenfor realistisk selvforsvar.
www.worldcombatassociation.com
Vi deltager selvfølgelig stadig i DTaF og CV kurser og det arbejde der er omkring emnet selvforsvar.