Hvad er Taekwondo
Taekwondo er et Koreansk kamp og selvforsvar system, der historisk går flere tusinde år tilbage i tiden.
Efter 2. verdenskrig, samlede stormesterene fra de forskellige stilarter i Korea, deres viden til et system, som de kaldte Taekwondo.
Taekwondo betyder fod og hånd system.
Taekwondo henvender sig ikke kun til dem der ønsker at dyrke sportskamp, det er faktisk kun en meget lille andel af medlemmerne i DTaF der træner Taekwondo med henblik på at deltage i turneringer.
De fleste dyrker Taekwondo som et effektivt selvforsvarsystem eller blot for at drage fordel af træningen som giver en god kombination af konditionstræning, styrketræning, udholdenhedstræning og smidighedstræning.
Som Taekwondoudøver vil du gennem en udfordrende og disciplineret træning hurtigt forbedre din smidighed, styrke og kondition. Der er såfremt du ønsker det, mulighed for at deltage i konkurrencer som kamp- og/eller teknikstævner.
Træningen er delt op i tre hovedpunkter:
Opvarmning, strækøvelser/udholdenheds-/styrketræning og tekniktræning.
Der lægges stor vægt på at alle teknikker trænes med henblik både på kamp og selvforsvar. Gennem krævende og disciplineret træning skulle eleven gerne opnå selvkontrol og respekt for sine medmennesker.
Det sorte bælte, som mange selvfølgelig drømmer om, er ved seriøs og jævnlig træning mulig at få efter ca. 4 år. Nej, du får det ikke forærende efter 4 år, men skal vise hvad du kan til en Dangraduering. Inden du når så langt skal du igennem følgende Kupgradueringer, startende med en gul snip på bæltet, derefter gult, orange, grønt, blåt, blåt m/rød snip, rødt, rødt m/1-2-3 sorte snipper på bæltet.